LIGHTSCAPE MOVIECLIP PHOTOS STORY
LIGHTSCAPE THE SNOW QUEEN En installation
LIGHTSCAPE - The Snow Queen visualiserer spørgs- målet om tilsløring og transparens i arkitekturen og sammenfaldet af de private og offentlige sfærer i det globale medierum. Dorte Dahlin og Annemette Larsen, der skabt projektet, har beskrevet det på følgende måde: “På udstillingen projiceres film på en glasvæg 3 x 7 meter, bygget som en husfaçade i 1:1. Væggen opdeler rummet i et “privat” og et “offentligt” rum.
Det “private” rum er installeret som et arabisk brude- kammer - fyldt med spejle, billeder og det symbolske sengeleje af rødt lagen og en grøn silkeserviet, der ifølge gammel beduinskik skal fremvises efter brudenat- ten, som bevis på akt og uskyld. Det “offentlige” rum
er karakteriseret ved et stort billboard-print, der viser 2 højhuse i ørkenen, det ene enkelt udsmykket med en lysende tønderknipling nedover hele facadens højde - det andet af et ligeså monumentalt og selvlysende solcellepanel.
Installationen er, bortset fra det røde og grønne silke- lagen i brudekammeret, holdt i sort/hvid og rummer dermed en poetisk reference til den traditionelle klæde- dragt i det offentlige rum, hvor mænd i hvidt og kvinder i sort skaber et bevægeligt grafisk landskab i sig selv. Glasvæggen, der adskiller de 2 rum, er opbygget af mørkt, halvgennemskinneligt “spionglas” og en sektion PRIVA-LITE glas, der - afhængigt af strømtilførsel - er glasklart eller mælkehvidt.
Mens “spionglasset” danner skyggefigurer, når man bevæger sig gennem rummene, fungerer PRIVA-LITE glasset som skærm for en computergenereret film. Fil- men består af en uendelig og uforudsigelig rækkefølge af billeder, der svæver som snefnug blandt animerede krystaller i forskellige retninger, hastigheder og kombi- nationer.
Blandt billederne ses både fotos fra det offentlige og fra det private rum: det yderste offentlige rum – med Månen og Saturn og Mælkevejen i spidsen – og intime og nære rum, en filigranagtig tegning, perler formet som en thepotte, hennasmykkede fingre og så et øje, et digt om et kys.
I korte intervaller står PRIVA-LITE glasset helt klart: i små glimt er der fri udsigt fra brudekammeret til det “offentlige” rum og omvendt, en pludselig ud- og indsigt, der gør det samlede rum til en transparent, uoverskuelig labyrint.
Med de “levende” facader, som næsten fysisk opløser husets form til en privat/offentlig medie-flade sammen- flettes i én bevægelse dybe forskelle i vores kulturer om grænserne for det offentligt tilgængelige. Den globale me- dieverdens krav om transparens føjes ind i den klassiske arabiske arkitektur, der med sine traditionelt lukkede facader skjuler en labyrint, en umålelighed af rum og detaljer.
Udstillingsprojektet kan ved hjælp af LED-teknik udfø- res i stor skala og installeres på højhusenes facader, ligesom hele bydele kan karakteriseres gennem forskel- lige lystemaer. Flere af sådanne temaer er vist i en lang række mindre prints, der hænger i brudekammeret som fremtidsdrømme om byen.”
Konceptet er udført af de to kunstnere i samarbejde med mediekunstneren Thomas Holmbäck, maleren Abdul Ra- hem Salem fra Sharjah og arkitekten Hans Feldthusen.
Uddrag af ”Et frugtbart møde mellem arabisk og dansk kunst og kul- tur” KUNST nr 1/2009 DPhil. Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunst- akademi